Maler på Amager: Glem alt om tendenser indenfor farver
Er du som de fleste andre boligentusiaster, så læser du jævnligt med i blade og magasiner for at finde ud af, hvad der rører sig. Men når det kommer til farver, mener en maler, at det er dumt at lade sig drage af moderne tendenser.
Er du vild med at følge med i det nyeste nye, når det kommer til boligindretning, og er du ikke bleg for at kaste dig derud, hvor det bliver lidt vovet – ja, så er du sikkert heller ikke bange for at male en farve eller to på væggene derhjemme.
Hvert år kåres der en ”årets farver,” og hvert år kan du i magasinerne læse, hvilke farver du skal gå med, hvis du vil være med på noderne. Vi har talt med en maler på Amager, der ikke erklærer sig helt i enig i budskabet – han mener nemlig, at man ikke skal følge tendenserne, når det kommer til farver på væggen:
”Selvfølgelig er det let at lade sig friste af de smukke billeder, der er i boligmagasinerne, men én ting er, hvad der ser godt ud på billeder – noget helt andet er, hvad der rent faktisk fungerer hjemme hos dig.”
Men hvis du ikke skal følge tendenserne, hvad skal du så gøre?
Lad din mavefornemmelse råde
Ifølge maleren er det bedste du kan gøre, at sætte dig ned og finde ud af, hvilke farver du i virkeligheden bedst kan lide. Det er fint at finde inspiration i magasinerne, men vær ærlig overfor dig selv.
”Lav et moodboard med din yndlingsfarver, og undersøg, om der er en eller flere af farverne, der passer godt til den stemning, du gerne vil skabe derhjemme. Det er måske ikke den mest populære, men til gengæld er det den farve, der fortæller mest om dig og din personlighed – og det må alt andet lige være meningen med dit hjem,” afslutter maleren.