Derfor skal du tage til Amsterdam

09 December 2019
Emilie Ann Jacobsen
Derfor skal du tage til Amsterdam

Amsterdam er en hyggelig by, der på mange måder minder om København, men som alligevel har sin helt egen charme. Byen er opdelt af en masse kanaler, der er med til at give den et helt særligt præg. Vil du gerne på en byferie, hvor du sagtens bare kan underholde dig selv ved at gå rundt i byens gader, er Amsterdam derfor et godt bud på en destination for dig. 

Der er dog også masser af seværdigheder i byen, som du kan kaste dig over. Det er for eksempel en række forskellige museer. Et af de mest kendte museer i byen er Anne Frank Museet, hvor du kan lære mere om den jødiske piges historie. Sammen med sin familie gemte hun sig på et loft i flere år under 2. Verdenskrig. De blev dog opdaget og sendt i koncentrationslejr. Kun Anne Franks far overlevede. På museet kan du blive klogere på opholdet på loftet, hvor de levede helt tæt sammen. Læs mere om det her

Amsterdam byder selvfølgelig også på masser af kulinariske oplevelser. For eksempel er Holland virkelig kendte for deres oste, men du kan også nyde mange andre former for mad i byen. Holland har haft kolonier rundt om i verden, og det har været med til at sætte præg på den hollandske kogekunst. Derudover er der også mange indvandrere i Amsterdam, og de har selvfølgelig også sat deres præg på byen med retter fra deres hjemland.

Det er nemt for dig at komme til Amsterdam fra Danmark. Det gør også byen til en oplagt oplevelse for dig, der gerne vil af sted i kortere tid. Det tager kun omkring en time at flyve dertil, mens du kan nå dertil med bus, tog eller bil på omkring 10-12 timer. Det kommer helt an på, hvor du bor henne i landet. 

Få mere inspiration på rejse-glæde.dk

More articles